top of page

Det summer på byggepladsen

20. oktober 2025

Det summer på byggepladsen

Det summer på byggepladsen

Vi har i øjeblikket besøg af en BMS-kran, som hjælper os med at samle forskallingen til vores klatreforme, de skal anvendes hele vejen op i vores trappekerne.


Når først denne forskalling er samlet, skal den monteres i husets kerne og derefter vil den “klatre” hele vejen til toppen – støbning efter støbning. Vi har støbt den første del af betondækket i terræn i sidste uge og arbejder hårdt på at gøre klar til næste og sidste støbning i terræn, det sker forventeligt lidt senere i denne uge.


Når vi er færdige med denne dækstøbning, så montere vi klatreforskallingen i kernen og så begynder den at klatre op – uge for uge. Vi håber, at være i top med betonkernen til sommerferien 2026. Vores ydervægge i stueplan er almindelige betonelementer som bliver leveret og monteret på byggepladsen. Fra 1. sal og op er det sandwichelementer – dvs betonelementer med murværket monteret.


Hvis I kigger forbi vores byggepladskontor på Fredensgade 6, så vil I kunne se prøver på deltaljerne i murværket udenfor vores vinduer.



Seneste nyheder

Så fik vi en ekstra borerig på byggepladsen

1. jun. 2026

Tak for en go' dag

21. maj 2026

Velkommen til åben byggeplads

18. maj 2026

bottom of page