top of page

Bare en træls dag.....

16. september 2026

Bare en træls dag.....

Bare en træls dag.....

Det er sikkert en gammel nyhed for mange, men vi havde et uheld med en borerig på byggepladsen i mandags. Vores underentreprenør, Hercules er ved at lave byggegrubeindfatningen til vores tunnel fra Fredensgård til p-kælderen under Torvet - De var så uheldige, at tippe med en borerig over i naboens tag. Pt. er undersøgelserne igang for at finde årsagen til uheldet.


Vores byggekontor ligger lige bagved Fredenshus, så vi var hurtig på stedet og derfra ændrede vores dag sig markant.

Vi er vant til at byggebranchen er omskiftelig og håndtere mange mennesker/maskiner/løsninger til daglig - men i mandags blev vi udfordret på samtlige parameter på samme tid.

Allerede mandag eftermiddag/aften blev der lagt en plan for arbejderne med at rejse boreriggen igen. Så da politiet ophævede afspærringen, var vi klar til at tage fat og gøre byggepladsen klar til mobilkranerne som var bestilt til tirsdag formiddag.


Planen lykkedes til fulde - en stor tak til BMS og deres team for at rykke ud.


Vi forventer, at boreriggen fjernes i løbet af onsdagen og vi arbejder samtidig på at skaffe en ny, således at vi kan få arbejderne med byggegruben afsluttet.


Der skal lyde en stor tak til dem der hjalp til - interne som eksterne, samt selvfølgelig en stor undskyldning til alle dem der er berørte af vores hændelse - vi er klar over at det var/er meget hårdt for de involverede.


Hilsner fra os på A. Enggaard kontoret på fredensgade 6.


Seneste nyheder

Støbning af dækket på 13. sal

10. sep. 2026

Gråvejr i Silkeborg

2. sep. 2026

Godmorgen Silkeborg🏗️🏗️🏗️

26. aug. 2026

bottom of page